Multipel Sklerose

Behandlinger

Kronisk sygdom

Multipel sklerose (MS) er en neurologisk sygdom, som rammer centralnervesystemet (CNS). Der er tale om en autoimmun sygdom, idet kroppens eget immunforsvar, af endnu ukendte årsager, angriber nervevævet. I Danmark har omkring 16.500 mennesker MS, og ca. 600 får stillet diagnosen hvert år. To ud af tre af dem, der rammes, er kvinder, og sygdommen debuterer sædvanligvis i 20-40 års alderen. MS er en alvorlig kronisk, dog ikke dødelig, sygdom. Den er i dag uhelbredelig, og behandling koncentrerer sig således om at reducere symptomer og bremse sygdomsforløbet.

Tre former for MS

MS inddeles oftest i tre typer efter, hvordan sygdommen udvikler sig over tid. Hos en del af patienterne ses en mildere udvikling af sygdommen, og hos andre er forløbet mere aggressivt.

  • Den almindeligste form er attakvis MS, som rammer cirka 80-85 %. Sygdomsforløbet er karakteristisk ved tilbagevendende attakker i kortere eller længere perioder med eller uden remission.
  • Den attakvise form for MS kan blive til sekundær progressiv MS, som medfører gradvist tab af funktioner uden bedringer.
  • Ved primær progressiv MS ses et gradvist tab af funktioner gennem flere år uden egentlige attakker. Denne form for MS rammer omkring 10 % af patienterne.

Symptomer ved MS

Opticusneurit
Nedsat syn er et hyppigt debut symptom ved MS og er forårsaget af inflammation i synsnerven (nervus optickus). Opticusneurit forårsaget af MS optræder ofte unilateralt, - og medfører forskellige grader af nedsat syn: dobbeltsyn, tågesyn samt nedsat evne til at opfatte kontraster og farver. Det kan også gøre ondt at røre ved øjet. Bedringen efter en opticusneurit sker gradvist og ofte, men ikke altid, genvindes synet fuldstændigt.

Muskelsvaghed og nedsat føleevne
Mange MS-patienter oplever et tab af muskelkraft i løbet af sygdommens udvikling. Tabet kan variere fra reduceret bevægelighed i fingrene til mere omfattende lammelse. Tabet af muskelkraft indtræder hos nogle som kortvarige forringelser, og hos andre som en gradvis proces uden bedring. Dette gradvise tab optræder oftere i benene end i armene. Andre fysiske symptomer er dysæstesier og/eller lettere paralyser.

Sklerosetræthed/fatigue
Fatigue beskrives ofte som en lammende træthed og følelse af udmattethed og opleves af mange MS-patienter som det værste og mest invaliderende symptom. Fatigue begrænser arbejdsevnen og påvirker livskvaliteten negativt. Hos en del patienter er fatigue vedholdende, mens den hos andre kan forværres eller indtræde pludseligt i forbindelse med anstrengelse og varme.

Smerter
Cirka 30 % af MS-patienter oplever smerter som et symptom på sygdommen. Disse smerter er centrale nervesmerter og opstår i CNS, men føles og opleves i kroppen f.eks. i benene. Den almindeligste beskrivelse af nervesmerter er murrende, brændende, stikkende og skærende smerter. Ofte opleves flere af disse fornemmelser samtidigt. Centrale nervesmerter kan debutere tidligt i sygdomsforløbet og kan være vedvarende gennem lang tid. Undertiden forekommer de kun i forbindelse med attakker.

Multipel Sklerose

Multipel sklerose (MS) er en neurologisk sygdom, som rammer centralnervesystemet (CNS). Der er tale om en autoimmun sygdom, idet kroppens eget immunforsvar, af endnu ukendte årsager, angriber nervevævet.

I Danmark har omkring 18.000 mennesker MS, og ca. 600 får stillet diagnosen hvert år. MS er en alvorlig kronisk, dog ikke dødelig, sygdom. Den er i dag uhelbredelig, og behandling koncentrerer sig således om at reducere symptomer og bremse sygdomsforløbet.

Ifølge gældende lov er det kun sundhedspersoner, der kan få adgang til oplysningerne på denne hjemmeside.

Ifølge gældende lov er det kun sundhedspersoner, der kan få adgang til oplysningerne på denne hjemmeside.

Denne hjemmeside er forbeholdt sundhedspersoner.
Besøg også Biogens hjemmeside www.hjernesundt.dk , som er målrettet mennesker med MS og deres pårørende.

Velkommen til BiogenLinc

BiogenLinc er en vidensportal for sundhedspersoner, der interesserer sig for MS. BiogenLinc giver adgang til:

  • Relevant, faglig information om MS
  • Produktspecifikke websites for Biogens MS-behandlinger
  • Direkte bestilling af materiale for sundhedspersoner og patienter
  • Informationer om Biogens trænings- og uddannelsestilbud

Visse dele af BiogenLinc er forbeholdt sundhedspersoner.

Visse dele af BiogenLinc er forbeholdt sundhedspersoner.

Sidst opdateret 10. november 2022
Biogen-132237